Vi tegner, producerer og leverer faste broer, uanset om de er placeret i havnen eller på stranden. De faste broer konstrueres sædvanligvis i genanvendt plast – både underkonstruktionens lægter og andre profiler, samt dækket som typisk beklædes med ECO-plank.
Konstruktionen er skridsikker og komfortabel at færdes på, har en ekstrem lang levetid, og er praktisk talt vedligeholdelsesfri. Alger og mos kan ikke fæste rod, og mågeklatter angriber heller ikke materialet. Den genanvendte plast er helt fri for splinter og vil aldrig rådne.
Er flydebroer en del af samme projekt – eller påtænkes det i fremtiden – er fordelen også, at de faste broer ’hænger sammen’ med de flydende; både i funktion og design.
Vi vurderer også gerne, om en eksisterende underkonstruktion er egnet til at beklæde med ECO-plank.