ALLflex har mere end 30 års erfaring med flydebroer til ro- og kajakklubber, dykkerklubber, vinterbadere m.v.

Alle vore flydebroer består af en underkonstruktion af HDPE (High Density Polyethylen). Afhængig af lokation, vejr-, strøm- og bølgeforhold samt ønsker til anvendelse og fribord, dimensioneres broen til én af vore fem hovedkategorier. Dette afgør, om konstruktionen forstærkes med f.eks. varmgalvaniseret stålramme og/eller glasfiber. På denne måde sikres, at broen holder til flere generationers brug – uden problemer og reparationer.

Afhængig af konstruktionen er der forskellige muligheder for at beklæde dækket på rampen, lige fra forskellige træsorter over gummiasfalt til den helt vedligeholdelsesfri ALLflex ECO-plank af genanvendt plast.

Siden den første flydebro blev installeret i 1989, har der ikke været nævneværdige reparationer på disse. Der har kun været tale om almindeligt vedligehold af metaldele som f.eks. hængsler og glideskinner.