Vi arbejder med både stål- og træpæle til fastgørelse af flydebroer samt fortøjning. Forskellige typer af pæleguides udføres i både polyethylen og varmgalvaniseret stål – og til indvendig eller udvendig montering på broen.

Ydermere har vi udviklet ALLflex LongLife pælesystem for at imødegå problemer med korrosion. Her beklædes en varmgalvaniseret stålpæl med en HDPE-krave, som ender min. 150cm under vandspejlet. Ilten presses ud af stålrøret, når kraven monteres. Herefter foretages en teflonforsegling i toppen af pælen. ALLflex garanterer en levetid på min. 100 år på denne type pæl.